Grymer Privathospital
Grymer Privathospital er et velrenommeret hospital beliggende i fredelige omgivelser i tæt relation til Skejby Sygehus få kilometer fra Århus Centrum
Grymer Privathospital er indrettet overskueligt og venligt med 10 sengepladser fordelt på 4 lyse stuer. Disse er forsynet med det nyeste udstyr til opvågningsfasen. Ophold på enestue kan arrangeres til merpris.
Vi råder over 3 topmoderne, venligt indrettede og lyse operationsstuer. Uanset hvilken behandling du ønsker, vil du hele tiden være i trygge hænder. Vi lægger således vægt på, at du altid bliver behandlet og tilset af samme læge fra første konsultation til udskrivelse og efterkontrol.
Grymer Privathospital har gode parkeringsforhold uden parkeringsafgift samt lette adgangsforhold uden trapper.
Vi får mad af høj kvalitet leveret fra http://www.dinnerdeluxe.dk/
Frants Grymer og Christian Bang
Speciallæge Frants Grymer har mere end 19 års erfaring med at drive egen praksis. I 2003 besluttede han at bygge et nyt og moderne hospital - Grymer Privathospital Skejby med fokus på kvalitet, omsorg og dialog.
Speciallæge Frants Grymer er en meget kompetent, erfaren og samtidig anerkendt plastikkirurg, der gennem sit daglige arbejde og passion for plastikkirurgi bidrager til at patienterne på Grymer Privathospital ApS, får opfyldt deres drømme.
Speciallæge i plastikkirurgi Christian Bang er blandt andet uddannet på et af verdens førende hospitaler i Toronto, Canada, og sidenhen 3 år som overlæge ved plastikkirurgisk afdeling på Århus Kommunehospital. Speciallæge Christian Bang har stor ekspertise indenfor blandt andet mikrokirurgisk rekonstruktiv kirurgi, dvs. rekonstruktioner som et led i cancerbehandling, efter trauma eller som følge af medfødte misdannelser.
Grymer Privathospital Skejby har siden sin begyndelse oplevet en konstant vækst, og som følge heraf tiltrådte Speciallæge Christian Bang i 2007 som medejer.Grymer Privathospital ApS udviklede sig til at være et af landets største plastikkirurgiske privathospitaler, der via konstant udvikling og opdatering fra udlandet sikrer at de nyeste og mest skånsomme teknikker benyttes. Hertil kommer, at de speciallæger Frants Grymer og Christian Bang dagligt sikrer et stort engagement og en passion for plastikkirurgien, kombineret med højst mulig faglig standard. Grymer Privat Hospital blev derfor en interessant samarbejdspartner for den Skandinaviske hopsitalskæde Teres Medical Group, som købte Grymer Privathospital i 2011.
Vi tager afsæt i vores værdier - kvalitet, omsorg og dialog der i samspil sikrer de bedst mulige resultater.
Beliggenhed
Grymer Privathospital er beliggende i fredelige omgivelser i tæt relation til Skejby Sygehus og den kommende letbane.


