Rynkebehandling
Esthélis-behandling – en patientinformation
Esthélis består af hyaluronsyre, som er et stof, der normalt befinder sig imellem kroppens celler. Esthélis er fremstillet i kraft af CMP teknologi - en unik metode, der giver Esthélis en usædvanlig elasticitet og som gør at gelen optages perfekt og homogent i huden. Esthélis anvendes til at udfylde folder og større rynker i ansigtet, samt forstørrelse af læber. Varigheden af den enkelte Esthélis® behandling er meget individuel og afhænger af faktorer som hudens kvalitet, den lokale blodforsyning og aktivitetsniveau i den lokale ansigtsmuskulatur.
- Kontakt Grymer Privathospital på telefon 86 10 80 11 eller E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for tidsbestilling eller mere information.
Esthélis er et glimrende supplement til laserbehandling af ansigtsrynker, men skal udføres tidligst 3 måneder forskudt for laserbehandlingen. Der ud over bør Esthélis-behandling ikke udføres i nærheden af betændt hud, eller på patienter med kendt blødningssygdom.
Bivirkningerne er få og kortvarige. Den værste (og mest sjældne) er betændelse, som kan medføre et forringet behandlingsresultat. Umiddelbart efter behandlingen er huden lidt rød og på nært hold kan man måske erkende de små stikmærker. I sjældne tilfælde kan rødmen trække ud over flere dage. Der kan optræde lokal hævelse, mest ved behandling af læber. Eventuel hævelse vil fortage sig i løbet af få dage. I sjældne tilfælde kan der opstå lokale "blå mærker". Disse vil blegne i løbet af et par uger.
Selve behandlingen varer sjældent mere end en ½ time. Den foregår med eller uden lokalbedøvelse efter ønske.
Der er ingen forberedelser til behandlingen og ingen smerte efter behandlingen.
Den eneste forholdsregel efter behandling er, at undgå at smøre tyk makeup på de behandlede områder det første døgn, idet tilstopning af indstikssteder kan medføre hudinfektion.
- Kontakt Grymer Privathospital på telefon 86 10 80 11 eller E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for tidsbestilling eller mere information.



