Pandeløft

Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes et løft af hele panden foretages operationen enten ved hjælp af små snit i hårbunden, hvorigennem der føres en lyskilde og små instrumenter, eller via et bredt snit på tværs i hårbunden. Ved begge teknikker trækkes den løse pande opad og fikseres herefter til kraniet med små skruer, tråde eller lignende. Operationen varer ca. 4-5 timer og foregår i fuld bedøvelse eller i en døs og lokal bedøvelse. Bedøvelsen varetages af narkosepersonale.