KOMPLIKATIONER/BIVIRKNINGER
Generelt set er komplikationer relativt sjældne. Hvis der opstår
problemer enten akut eller på længere sigt, vil det næsten altid
være muligt at behandle disse. Der kan forekomme en forbigående
nedsat følesans i en varierende periode efter operationen (kan vare
måneder).
Hævelse efter operationen kan være ujævn, så der i den første
tid er ujævnheder i huden, men disse forsvinder som regel med
tiden.
Der kan opstå mindre blodansamlinger under huden umiddelbart
efter operationen.
Nervebeskadigelse er yderst sjældent og vil, selv om det skulle
forekomme, oftest være forbigående.
Betændelse er meget sjælden. Hvis der kommer tegn på dette, det
vil sige varme, væsken fra sår, tiltagende rødme og feber, må du
henvende dig til hospitalet.